Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Jobsøgning Sådan foregår samtalerne med a-kassen Som ledig har du pligt til at deltage i flere samtaler med a-kassen. Få et overblik, og bliv klogere på dine rettigheder og muligheder.

Når du er blevet arbejdsløs, skal du deltage i en række samtaler med din a-kasse. Du har pligt til at deltage i samtalerne.

Som udgangspunkt er der seks samtaler med a-kasse og jobcenter i løbet af de første seks måneder, efter du er blevet arbejdsløs. To af samtalerne holdes mellem dig, jobcenter og a-kasse i fællesskab – de kaldes fællessamtaler.

Du skal selv booke tid til møderne i a-kassens mødebookingsystem. Du får besked om det fra a-kassen.

Book en samtale med a-kassen
Samtaler i jobcenteret

Du skal til samtale en gang hver måned i de første seks måneder, du er ledig. Nogle af dem med a-kassen, nogle fælles og nogle med jobcentret.

I princippet er samtalerne efter tre, fire og fem måneder med jobcentret.

Derefter kan du blive indkaldt til samtale i jobcentret efter behov.

Ved samtalerne i jobcentret vil der være fokus på, hvordan du søger arbejde. Der vil blive fulgt op på det, du har søgt, og I skal tale om din fortsatte jobsøgning.

Også jobcentret kan kræve, at du søger konkrete job.

Du skal selv booke tid til samtalerne på jobnet.dk

Gå til Jobnet.dk

Den første samtale, du skal deltage i, er CV-samtalen i a-kassen. Den ligger allerede inden, du har været ledig i to uger. Her skal dit CV godkendes. A-kassen skal blandt andet sikre, at det opfylder lovens krav.

Desuden skal du sammen med a-kassen aftale, hvordan du skal søge job.
A-kassen vil også fortælle, hvilke krav du skal opfylde for at få dagpenge. Du skal blandt andet sørge for at registrere de job, du søger, i en joblog. Du vil også få at vide, hvordan du løbende skal tjekke, om der er nogen arbejdsgivere, som har kontaktet dig på jobnet.

Endeligt vil a-kassen introducere dig for din personlige plan – kaldet Min Plan. Planen skal beskrive din situation (herunder tidligere job, kompetencer) – og dine ønsker til arbejde og måske uddannelse. A-kassen vil også fortælle om dine muligheder for uddannelse og kurser.

Sådan kan du forberede dig (Acc)

Du kan blandt andet selv udfylde “Min Plan” og “krav til jobsøgning”.

  • Du skal også have oprettet et CV på jobnet.dk
  • Det er også en god idé at tænke over, hvad du gerne vil: Søger du over i en ny branche, ønsker du et bestemt kursus?

Senest når du har været ledig i tre måneder, skal du til en såkaldt rådighedssamtale i a-kassen. Her skal I gennemgå, hvordan du søger job.

A-kassen vil blandt andet se på, om du har været målrettet og realistisk. Det kan også ske, at a-kassen har et konkret job, som du skal søge. 

A-kassen skal ved samme lejlighed vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet, netop ved at se på din jobsøgning.

Efter seks måneders arbejdsløshed skal du til rådighedssamtale igen.

Ved rådighedssamtalerne aftaler du blandt andet med a-kassen, hvilke typer af job, du kan søge, inden for hvilket geografisk område og så videre.

Sådan kan du forberede dig (acc)

  • Medbring de ansøgninger, du har sendt, så a-kassen kan se, hvad du har søgt.
  • Har du været ude på arbejdspladser at søge mundtligt uden skriftlige ansøgninger, kan det være en god idé, at du laver en liste over de steder, du har besøgt, og eventuelt navne på dem, du har talt med.
  • Sørg for, at din joblog (registrering af søgte job) er opdateret.
  • Gør dig eventuelt tanker om, hvorvidt du kan gøre noget anderledes/ændre strategi, hvis dine ansøgninger ikke giver resultater.
  • Tænk på a-kassen som din sparringspartner. Måske kan I sammen komme frem til, hvordan du kan gribe det anderledes an. Måske har a-kassen nogle gode forslag.
Se guide til jobsøgning

Efter seks uger, fem måneder og 16 måneders ledighed skal du deltage i en fælles samtale med din a-kasse og med jobcentret.

Som udgangspunkt er a-kassen med, med mindre du ikke ønsker det.

I den første fællessamtale skal I vedtage din endelige personlige plan (“Min Plan”). Samtalen bygger videre på den første CV-samtale.

Efter seks måneders arbejdsløshed skal du i en form for aktivering.

Det er jobcentret, der skal godkende og betale for eventuel uddannelse eller aktivering.

Sådan kan du forberede dig (ACC)

  • Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil, så du ikke står med en plan, du egentlig ikke har lyst til.
  • Det er jobcentret, der kan bevilge kurser/uddannelse. Måske kan du sammen med a-kassen i forvejen undersøge forskellige muligheder, før du skal til samtale med jobcentret.
Fakta A-kassen overtager i nogle regioner

Fra 2020 er 3F’s a-kasse i Region Syddanmark, Region Midtjylland og på Bornholm med i et forsøg de næste fire år.

Forsøget betyder, at a-kassen overtager hele indsatsen for egne ”nyledige”. Det vil sige, at de første tre måneder, du er ledig, skal du alene i kontakt med a-kassen.

Efter to år skal forsøget evalueres, og derefter kan det blive ændret.

Læs mere Book en samtale med a-kassen Hent pjece
OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt