Dyrepasser

Fagforeningen 3F er specialister i løn og arbejdsforhold for dyrepassere. Det er din sikkerhed for at få den bedste faglige hjælp. Se din overenskomst nederst på siden.

Dyrepasserens løn og overenskomst

Den Grønne Gruppe i 3F forhandler hovedoverenskomsten på dit område med Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere.

Hovedoverenskomsten er den overenskomst, som dyrepasserelever er dækket af.

Løn- og arbejdsvilkår for alle øvrige dyrepassere afhænger af, om din arbejdsgiver er omfattet af en overenskomst.

Jobbet som dyrepasser

Der er ansat dyrepassere inden for flere forskellige områder, for eksempel på stutterier, i zoologiske haver, på forsøgsstationer, i medicinalindustrien og i dyrehandler.

Udover en del praktisk arbejde i forbindelse med fodring og rengøring indebærer jobbet også, at dyrepasseren skal kunne vurdere dyrenes trivsel og eventuelt være i stand til at se, om et dyr mistrives eller er sygt.

Se overenskomsten for dyrepassere

Dyrepassere kan være omfattet af flere forskellige overenskomster. Jordbrugsoverenskomsten mellem 3F og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende overenskomst.

De fleste dyrepassere er ansat i private virksomheder. Men der er også dyrepassere inden for det offentlige område. Se din løn og overenskomst, hvis du er offentligt ansat dyrepasser.

Jordbrugsoverenskomsten 3F og GLS-A

 

Bliv medlem som dyrepasser

3F er specialister i at sikre dig som dyrepasser. Så får du den løn og de arbejdsforhold, du skal have.

Bliv medlem

Særligt for dyrepassere

Uddannelse og kurser