Jobsøgning
3F Jobformidling - for virksomheder Vi hjælper arbejdsgivere med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Hver dag hjælper 3F og 3F’s a-kasse virksomheder med rekruttering af arbejdskraft. Det gør vi med 3F Jobformidling, som er gratis. 3F Jobformidling kan bruges, uanset om I søger en fastansat eller en vikar.

Vi har mange kvalificerede jobsøgende medlemmer, som vi hurtigt kan formidle til jeres virksomhed. Vi har medlemmer i mange brancher. Så uanset om I søger en tjener, industrioperatør, murer, asfaltarbejder eller noget helt femte, så kan vi hjælpe med at finde en kvalificeret medarbejder.

3F og 3F’s a-kasse indgår i et tæt samarbejde med 8 andre a-kasser  om jobformidling, så du kun behøves at henvende dig et sted. De andre organisationer er: Metal, HK, FAK, FOA, BUPL, SL, TL og NNF.

Jeres virksomhed får hjælp til:

  • Rekruttering af arbejdskraft. Både fastansatte og korte vikariater.
  • Jobopslag i Danmarks største jobdatabase.
  • Uddannelsesplanlægning og opkvalificering af jeres medarbejdere.
  • Uddannelse af jobsøgende, så de får de kvalifikationer, I efterspørger.

3F og 3F's a-kasse fokuserer på et tæt samarbejde med jeres virksomhed, så vi kan finde et match mellem job og medarbejder. Når vi kender jeres behov, kan vi lettere formidle de medarbejdere, I har brug for. Vi kender nemlig vores medlemmer, deres kvalifikationer og brancher.

Vi sørger for at synliggøre jeres ledige stillinger, og vi står for kontakten til jobsøgende. Med 3F Jobformidling undgår du, at rekruttering bliver en tidskrævende og besværlig proces.

Kontakt os om arbejdskraft

Brug for hjælp til at finde jeres nye medarbejdere?

Ring til 889 200 70, og få en snak om et eventuelt samarbejde.

Søger du arbejdskraft?


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt