Nyheder
Bagageportører nedlægger arbejdet i lufthavnen Københavns Lufthavn har i dag, d. 29. juni, været ramt af arbejdsnedlæggelse. Tilsyneladende er de ansatte ikke tilfredse med de dårligere vilkår, samt at SAS er begyndt at hyre nyansatte ind til en lavere løn end de der allerede arbejder der.

Fly og rejsende er i dag blevet forsinket i Københavns Lufthavn. Flere hundrede ansatte fra fire firmaer har nemlig nedlagt arbejdet i nogle timer. Det er dog genoptaget igen.

 

3F Fagbladet skriver: 

Arbejdsnedlæggelsen sker ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger i protest mod, at SAS har opsagt flere lokalaftaler og nu hyrer bagageportører, der skal have 10 procent mindre i løn end de nuværende ansatte.

Det er også det indtryk, som formand i 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, har fået efter samtaler med de ansatte i lufthavnen.

- Det, vi forstår, er, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skyldes utilfredshed med den lønnedsættelse, som SAS har gennemført. Samtidig er der en bekymring blandt de ansatte for, at det skal sprede sig til resten af firmaerne i lufthavnen, siger Henrik Bay-Clausen til Fagbladet 3F.

- Selvom vi forstår problematikken, så skal den løses ved forhandlingsbordet og ikke ved overenskomststridige handlinger. Og vi opfordrer vores medlemmer til at gå tilbage i arbejde, siger han.

 

Læs hele artiklen hos fagbladet


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt