Nyheder
OK20 - Der er råd Krisen er for længst overstået. Fremgangen i det private har været markant i flere år.

Beskæftigelsen er høj og overskuddene vokser år efter år. Aldrig nogensinde er der udbetalt så mange penge til virksomhedernes ejere. Men fremgangen har almindelige lønmodtagere ikke mærket meget til. 

Mens overskud og udbytter er fordoblet, så er vores lønninger kun steget en smule over inflationen. På direktionsgangen er der ingen mådehold. Her er lønningerne fordoblet og helt på toppen bevilger de sig selv millionlønninger, som det vil tage os andre flere arbejdsliv at opnå.

Lønmodtagerne har i ti år vist mådehold. Nu må det være slut med beskedenheden. Vi skal have del i den store fremgang, som vi har skabt gennem vores arbejde. Det er nu vi skal indkassere vores velfortjente andel inden en ny krise. 

Arbejdsgiverne giver ikke ved dørene. Det har vi mærket ved de sidste mange centrale og lokale lønforhandlinger. De vil kæmpe med næb og klør for at bevare overskuddet i deres lommer. Til gengæld har vi lønmodtagere vores sammenhold og kollektive styrke.

Det er nu de mange skal have gevinsten.

Filer Pjece: OK20 - Der er råd 243 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt