I Gefionparken står Enemærke & Petersen for en større renovering af boligområdet. Her er arbejdet i fuld gang på trods af vinterkulden, og tømrersjakket kan holde akkorden oppe og passe deres arbejde uden at drukne i ekstraopgaver som snerydning m.m. Her er vinterforanstaltningerne nemlig helt i top.
Adgangsveje er ryddet, boligerne er overdækkede, og stilladserne er sikre, stabile og godt oplyste – nærmest som et dansegulv.
Sjakket er meget tilfredse og glade for, at de kan opretholde både arbejde og løn, fordi deres arbejdsgiver har taget ansvar og leveret ordentlige vinterforanstaltninger.
Er der en plan på byggepladsen, så du f.eks. ikke falder pga. glatte arealer og er bygningerne lukkede , så du kan holde varmen?
Den 1. oktober og frem til 31. marts skal der etableres vinterforanstaltninger.
Vinterperioden løber efter arbejdsmiljøreglerne fra den 1. oktober og frem til den 31. marts og i den periode skal der etableres vinterforanstaltninger. Vinterforanstaltninger skal sikre dig mod sikkerheds- og sundhedsskadelige forhold.
Det gælder bl.a.:
Lukning af facadeåbninger.
Over- og inddækning af råhuse, stilladser og stationære arbejdspladser.
Afledning af overfladevand og foranstaltninger mod pløredannelse.
Aftaler om snerydning m.m.
Klargøring af frostfri grusdepoter.
Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning.
Opvarmning og ventilation.
Det er altid vigtigt, at alle byggepladsveje er etableret og vedligeholdt forsvarligt, så man kan færdes på byggepladsen uden fare for ulykker og man samtidig kan transportere værktøj og tekniske hjælpemidler rundt på pladsen. Om vinteren er der særlige udfordringer i forhold til byggepladsveje. Du kan læse mere i BFA Bygge og Anlægs vejledning fra december 2020 om vinterforanstaltninger: Kontakt os i 3F Frederiksborg: 70 30 08 08, hvis du er i tvivl om sikkerheden på din arbejdsplads.
Branchevejledning om vinterforanstaltninger - bfa-ba.dk
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.