Specialarbejderforbundet, SiD, blev stiftet i 1897 under navnet Dansk Arbejdsmands Forbund, DAF. Det var de ufaglærtes fagforbund. Som navnet lyder var forbundet for mænd. Kvinder havde ingen adgang. Mændene frygtede nemlig, at kvinderne ville virke som løntrykkere, hvis de kom med i forbundet og fik adgang til mændenes arbejdsområder.

Men kvinderne lod sig ikke kue af at blive udelukket fra mændenes forbund. De oprettede i stedet deres egne fagforeninger for kvinder rundt omkring i landet. Disse fagforeninger blev i 1901 organiseret i ét samlet fællesforbund for ufaglærte kvinder i hele landet. Forbundet fik navnet Kvindeligt Arbejderforbund, KAD.

På trods af DAF's forbud mod at optage kvinder, var der dog undtagelser. Det skete i det tilfælde, hvor en kvinde fik arbejde på en arbejdsplads, som havde overenskomst med DAF og derfor skulle følge deres organisering. Når sådan en situation opstod, var det forbundets hovedbestyrelse, der skulle afgøre, om hun kunne blive medlem.

Med årene kunne denne særskilte optagelsesmetode og arbejdsmændenes afvisning af kvinder i forbundet ikke opretholdes, da flere og flere kvinder op gennem 1950-1960'erne bevægede sig ind på arbejdsmarkedet - også på de mandsdominerede områder som jord og beton, kranførere og taxa- og buschauffører. Derfor åbnede kongressen i 1971 døren for kvindernes adgang til SiD.

Modsat SiD har mændene aldrig haft adgang til Kvindeligt Arbejderforbund. Som det eneste forbund i verden har det i sin 100 år gamle levetid altid kun bestået af kvinder. 

På traditionelt kønsblandede arbejdspladser har medlemmer af KAD og SiD i flere år arbejdet side om side.

Samarbejdet mellem de to forbund SiD og KAD udviklede sig løbende. Op igennem 1990'erne nærmede de to forbund sig hinanden, og et faldende medlemstal og nye udfordringer til fagbevægelsen førte til fusionsforhandlinger.

I 2004 sagde de to forbundskongresser ja til en fusion, og en urafstemning blandt medlemmerne i de to forbund blåstemplede sammenlægningen. 47 procent af KAD'erne gik til stemmeurnerne, og 86 procent af dem sagde ja til en fusion. Hos SiD'erne stemte 40 procent af medlemmerne, og 77 procent sagde ja. Sidst på året i 2004 var der fælles stiftende kongres.

1. januar 2005 var fusionen en realitet, og den gamle kønsopdelte organisationsstruktur i Danmark var definitivt en saga blot.

I 3F er en femtedel af de godt 365.000 medlemmer fra det tidligere Kvindeligt Arbejderforbund, resten er fra Specialarbejderforbundet. Hver tredje 3F'er er i dag en kvinde.

1. juli 2006 voksede 3F-familien med 20.000 nye medlemmer. Det skete da Restaurationsbranchens Forbund, RBF, blev optaget i 3F. 

De tidligere RBF-medlemmer er kendetegnet ved mange unge og mange kvinder. To tredjedele af medlemmerne er under 30 år, og 64 procent er kvinder.

De største medlemsgrupper findes inden for hotelområdet: Tjenere, receptionister, stuepiger, kokke og smørrebrødsjomfruer. Desuden arbejder en større gruppe inden for kantineområdet og selvfølgelig de ansatte på restauranter og caféer. Medlemsskaren er både faglærte og ufaglærte.

I 3F kom langt størstedelen af RBF's medlemmer ind i 3F's Private Servicegruppe, der efter tilgangen af RBF-medlemmer cirka blev fordoblet i størrelse. Før fusionen bestod Servicegruppen især af ansatte inden for privat rengøring.

1. januar 2011 blev familien udvidet med endnu et medlem. Forbundet Træ-Industri-Byg, TIB, blev en del af 3F. Dermed kom omkring 65.000 medlemmer med i Danmarks største fagforbund. 

TIB organiserer primært tømrer, snedkere og en række mindre fag samt industriarbejdere inden for træindustrien.

TIB er en sammenlægning af Snedker- og Tømrerforbundet og Træindustriforbundet. De to forbund blev lagt sammen i 1997.