Ledige stillinger
Studentermedhjælper til Fagpolitisk Center i 3F
Titel:
Studentermedhjælper
Afdeling:
Fagpolitisk Center
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

Er du studerende med interesse for projektstyring? Er du initiativrig? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Der er foreløbig tale om en tidsbegrænset stilling i en periode frem til d. 30/6-2026.

Vi søger en studentermedhjælper, som via overblik, struktur og faglige indspark, kan bidrage aktivt til et projekt om fastholdelse på arbejdsmarkedet. Stillingen er placeret i Fagpolitisk Center.

 

Du skal medvirke til at sikre projektstyring af projektet. Projektet har fokus på fastholdelse af kræftramte på arbejdsmarkedet, som ved hjælp af fastholdelseskoordinatorer, og en tæt kontakt imellem relevante parter, kan medvirke til at sikre, at langt flere fastholdes på arbejdsmarkedet efter et kræftforløb.

Foruden ovenstående vil du også sammen med dine kollegaer i afdelingen indgå i andre opgaver indenfor sundhed, ligestilling og arbejdsmiljø. Der er tale om opgaver af både fagligt, politisk og praktisk karakter.

Vi forventer, at du:
  • Er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Gerne har læst i mindst 2 år
  • Har erfaring for eller interesse i at drive projekter
  • Har en studiefaglig baggrund eller interesse for projektstyring, statistik og samfundsøkonomi
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ under supervision
  • Er interesseret i samfundsforhold – specielt arbejdsmiljø, ligestilling-, og sundhedspolitik
  • Er i stand til at analysere og skriftligt bidrage med faglige/politiske indspark
  • Er rutineret it-bruger og fortrolig med Office-pakken

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen typisk mellem kl. 8.00-16.00 med fleksibilitet i forhold til studie og eksamener.

Hos os får du:

3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt på Vesterport station.

Yderligere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til konsulent Peter Faarbæk på 88 92 03 76 eller mail peter.faarbaek@3f.dk.

Tiltrædelse: Snarest muligt.  Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest onsdag den 8. maj 2024 kl. 09.00. Ansættelsessamtaler afholdes uge 20.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

Fagligt Fælles Forbund, 3F, er med ca. 270.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag. Vi sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med politiske partier.

Vi er en interesseorganisation i rivende udvikling. Bæredygtige løsninger med fokus på innovation og kvalitet, samt værdiskabende medarbejdere med engagement, er vores styrke. Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt