Forside Fordele Få hjælp Bliv medlem Søg Log ind Medlemskab Velkommen til 3FA - Faglig Fælles A-kasse 3F’s a-kasse er landets mest lokale a-kasse. Du kan blive medlem, hvis du arbejder inden for et af 3F’s brancheområder.

Velkommen til 3F a-kasse. Arbejder du inden for 3F’s brancheområder, kan du blive medlem af a-kassen.

Der er aldrig langt til en lokal 3F a-kasse, for du finder a-kassen i alle lokale 3F-afdelinger landet over. Dermed er 3FA Danmarks mest nærværende a-kasse.

Du kan møde a-kassens personale rundt på afdelingskontorerne landet over, og du er velkommen til at søge råd og vejledning. Ofte er der kaffe på kanden.

I din lokale a-kasse kan du blandt andet få vejledning om at søge job, om uddannelse, opkvalificering, CV og joblog.

Selvbetjening

I dag foregår en stor del af administrationen inden for a-kasseområdet via selvbetjening på Mit3F. Det betyder, at du skal logge dig ind på din personlige side på Mit3F, når du for eksempel skal indsende dagpengekort. Det er det mest enkle og bekvemme for de fleste medlemmer.

På hovedkontoret i København sidder eksperter og sagsbehandlere og arbejder med specialområder – det kan være lovgivning, der ikke bruges ret tit – og med den overordnede administration.

Log på Mit3F
Fakta Hvad er en a-kasse
  • En a-kasse er en forening, der består af personer, som har sluttet sig sammen for at få økonomisk hjælp, hvis de bliver ledige.
  • Man betaler kontingent til a-kassen.
  • A-kassen udbetaler dagpenge, hvis du bliver ledig – og opfylder kravene for at få dagpenge, efterløn med mere.
  • Staten står for en del af udgifterne til dagpenge, resten betaler man selv via kontingentet ligesom i andre forsikringsordninger.
  • Samtidig administrerer a-kassen andre ordninger, der ifølge loven ligger i a-kasserne. 
 Vi formidler job

A-kassen formidler også job til vores medlemmer. Jobbene får vi ofte ind via arbejdsgivere, som kender os, eller via 3F’s tillidsrepræsentanter. 3F a-kasse er nemlig en faglig a-kasse – det vil sige, at vi har et tæt samarbejde med de faglige folk i 3F, så vi normalt er godt orienterede om, hvad der foregår på arbejdspladserne i lokalområderne, herunder hvem der hyrer og fyrer, og om en arbejdsplads har ordnede forhold.

Derfor kan du bruge 3F a-kasse som en del af dit netværk, når du er ledig. Ligesom du kan få støtte i faglig afdeling, hvis der opstår en sag i forhold til arbejdspladsen, så kan 3F a-kasse støtte dig, mens du er ledig og søger arbejde.

Læs mere Arbejdsgrundlag Hent dokument A-kassens vedtægt Hent dokument

OK20: Til dig der skal stemme Vores partner Assembly Voting sender lige nu mails ud om OK20-afstemning fra 3f@mail.aion.dk. De mails kan du trygt åbne. 3F sender også mails ud fra en adresse, som ender på @3f.dk.
Vi advarer mod at åbne fup-mails, der udgiver sig for at være 3F, der ikke er sendt fra de to mails, som vi har omtalt.
Kø til at komme på Mit3F Der er i øjeblikket mange besøgende på Mit3F. Der kan derfor være ventetid, inden du får adgang til at komme på Mit3F. Vi anbefaler, at du eventuelt prøver at logge på senere.
Kontakt