Nyheder
Formanden har ordet dec. 2023 Læs formand Finn Jennes dec. nyhedsbrev

I disse dage tilspidser forberedelserne til de offentlige overenskomstforhandlinger, som skal være helt på plads i starten af 2024.
Forhandlinger bliver ekstrem vanskelige, da regeringen allerede har besluttet at få udvalgte grupper, inden for det offentlige, skal have mere i løn.
Det er helt uhørt, at en regering så direkte blander sig i, hvordan løn skal gives. Det er at undergrave den danske model, hvor det er arbejdsgivere og lønmodtagere, der forhandler overenskomster, herunder løn.
Denne utidige indblanding betyder at nogle få udvalgte grupper på det offentlige område tager det meste, og de dårligst lønnede, herunder rengørings assistenter m.fl. sakker endnu længere bagud lønmæssigt.
Så jeg ser meget vanskelige forhandlinger forude.

Mens de offentlige skal til forhandlingsbordet, er det private arbejdsmarkedet allerede i gang med at gøre klar til overenskomstforhandlinger for 2025.

Du kan følge med gennem din tillidsvalgte eller afdeling, på hvordan det hele går med disse forhandlinger.
Husk at tjekke Mit3f for nyheder.
Link til Mit3f: https://www.3f.dk/find-svar/allerede-medlem/om-mit3f-og-digital-post

På det fagpolitiske område har vi grund til at fejre en sejr.
Arne Plus er død og seniorpensionen bevares.
Betyder det så, at den bevares på den lange bane?
Nej, det tror jeg ikke på. Så vi holder derfor fokus på, at de 3F-ere,  som er kommet ud for en alvorlig sygdom, eller ulykke kan få en fair tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, efter mange års hårdt slid.

Også Arne pensionen har vores fokus.
Her er plads til forbedringer, og det kæmper vi også for på den politiske banehalvdel.

Husk du også kan bruge 3F jobformidlings system, hvis du er ledig.
Er du i arbejde og søger nyt arbejde, kan du også bruges dette søgeredskab til at hjælpe med at finde et nyt job.
Kontakt afdelingens A-kasse hvis du har brug for hjælp med at bruge dette system til at finde nyt job.
Link til 3F jobformidling: https://www.3f.dk/find-svar/jobsoegning/3f-jobformidling-danmarks-stoerste-jobdatabase

Har du husket at fortælle din arbejdsgiver, at 3F kan være behjælpelig med at besætte ledige jobs?
Pr. 1. januar 2024 overtager vores A-kasse kontakt-forløbet for alle ledige i de første 3 måneder af ledighedsperioden.
Det betyder, at ledige ikke skal rende mellem jobcenteret og a-kasse til diverse samtaler.
Nu skal den ledige i de første 3 mdr., kun til samtaler i A-kassen her i Skippergade.

Kan du og dine nærmeste have en god jul, og komme godt ind i det nye år.

Mvh.
Finn Jenne
Formand 3F Frederikshavn.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt