Nyheder
Tak for et godt årsmøde Landsbrancheklubben var samlet den 9.-10. maj 2025 i Fredericia.

Dette års årsmøde blev afholdt på Hotel Fredericia den 9.-10. maj og der var lagt et spændende program.

Til konferencen på den første dag havde vi besøg af erhvervspsykolog Helen Eriksen, der fortalte om arbejdsglæde og trivsel. Læs mere om Helen på hendes hjemmeside her: Helen Eriksen | Frisættende ledelse, trivsel og mere mening.

Dernæst igangsatte forbundsunderviser Brian Drastrup en walk and talk, hvor deltagerne skulle tale om hvordan vi rekrutterer nye tillidsvalgte samt hvordan vi fastholder dem.

Arbejdsmiljøkonsulent Gabriella Nagy kom forbi og fortalte om samarbejdets snitflader mellem TR og AMR. Hendes oplæg kan ses herunder.

Til sidst fortalte Lone Hoffmann og Nikolaj Hillemann (forhandlingssekretærer i Den Offentlige Gruppe) om forløbet op til OK26 og hvad der sker før, under og efter forhandlingerne.

Til selve årsmødet fik vi genvalgt en del bestyrelsesmedlemmer, men har dog stadig to vakante pladser i Region Midtjylland. 
Bestyrelsens sammensætning kan ses her: Bestyrelsen | Landsbrancheklubben for service- og rengøringsassistenter - 3F

Referat af årsmødet kan læses herunder.

Filer Oplæg Gabriella Nagy 562 KB PDF Hent dokument 2025 Referat af årsmøde 10. maj 237 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt